En firmafest har to modsatrettede krav på samme tid. Den skal være en rigtig fest — ellers står folk ved barbordene og går hjem klokken elleve. Men den skal også kunne bære, at de samme mennesker mødes til statusmøde mandag morgen.
Det betyder konkret, at jeg ikke bare kaster Tessa og Suspekt på, fordi det er nemt at få gang i et dansegulv med. Noget af den tekst kan blive for meget, når folk er kolleger og ikke venner. Vil I have det, spiller jeg det gerne — men jeg gør det ikke af mig selv.
Den anden udfordring er aldersspredningen. Den løses ikke med et kompromis, hvor ingen rigtig er tilfredse, men ved at der er en periode hvor hele selskabet er med, og en senere hvor det er de yngre der er tilbage.