Spring til indhold
DJ Laust

Privatlivspolitik

Kort fortalt: jeg bruger dine oplysninger til at svare på din forespørgsel, og til ingenting andet.

Dataansvarlig

Laust Skrudland, Esromgade 2, 4. th., 2200 København N. Telefon 25 68 59 49, mail laustskrudland@live.dk.

Hvad jeg indsamler

Når du udfylder bookingformularen, indsamler jeg dit navn, din mailadresse, dit telefonnummer, datoen og stedet for festen, antal gæster hvis du oplyser det, og det du skriver i beskedfeltet. Derudover registreres hvilken side på sitet du sendte forespørgslen fra, så jeg kan se hvad der virker.

Hvad oplysningerne bruges til

Udelukkende til at besvare din forespørgsel og eventuelt indgå og gennemføre en aftale om at spille til din fest. Grundlaget er dit samtykke, som du giver ved at sætte flueben i formularen, og, hvis vi indgår en aftale, opfyldelse af den aftale.

Jeg sælger ikke dine oplysninger, og du bliver ikke tilmeldt et nyhedsbrev.

Hvem der ser dem

Din forespørgsel sendes til min Slack, og der sendes en kvitteringsmail til dig og en kopi til mig. Til det bruger jeg Slack og mailtjenesten Resend som databehandlere. Sitet hostes hos Vercel, som også står for besøgstællingen beskrevet under Cookies. Microsoft får data fra Clarity. Siger du ja til det indlejrede indhold under Lær mig at kende, hentes podcastafsnittet fra Spotify og opslaget fra LinkedIn. Ingen andre får adgang til dine oplysninger.

Hvor længe

Forespørgsler der ikke bliver til en aftale, slettes senest 12 måneder efter din henvendelse. Bliver det til en booking, gemmer jeg oplysningerne så længe det er nødvendigt for aftalen og af hensyn til bogføringsloven.

Cookies

Jeg bruger Google Search Console til at se hvilke søgninger der fører folk hertil, og Vercel Web Analytics til at se hvor mange der besøger siderne. Begge dele sker uden cookies og uden data om den enkelte besøgende.

Vercel Web Analytics tæller sidevisninger og gemmer hverken cookies eller andet på din enhed. Der laves ingen profil af dig, og du følges ikke fra side til side eller videre til andre websteder. Jeg kan se hvilke sider der bliver læst, hvilket land besøget kommer fra, og hvilken type enhed og browser der er brugt, men aldrig hvem du er. Fordi der hverken lagres eller læses noget på din enhed, bliver du ikke spurgt om lov først.

Jeg bruger også Microsoft Clarity til at se, hvordan siden bliver brugt: hvor der klikkes og scrolles, og hvor folk falder fra. Clarity kører for alle besøgende, sætter cookies og optager dine bevægelser på siden, men skjuler det, du skriver i felter. Microsoft er databehandler og kan behandle data uden for EU.

Derudover er der to indlejringer, som også kun hentes hvis du siger ja: på siden Lær mig at kende ligger et podcastafsnit fra Spotify og et opslag fra LinkedIn. Første gang du besøger sitet, bliver du spurgt, om de må hentes. Siger du ja, indlæses de to rammer, og Spotify og LinkedIn kan sætte cookies og se din IP-adresse, på samme måde som hvis du åbnede deres sider direkte.

Siger du nej, eller har du endnu ikke svaret, hentes de ikke, og siden sender intet til Spotify eller LinkedIn. Begge dele står så som et kort med et link, så du kan se indholdet hos dem i stedet. Dit svar gemmes lokalt i din browser og sendes ingen steder hen. Vil du ombestemme dig, kan du rydde sidens data i browserens indstillinger.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger jeg har om dig, få dem rettet eller slettet, og til at trække dit samtykke tilbage. Skriv til laustskrudland@live.dk, så ordner jeg det. Du kan også klage til Datatilsynet.