En gymnasiefest holdes næsten altid i en aula eller en festsal, og de rum runger. Et anlæg der er skruet op som til en almindelig festsal bliver til grød derinde. Teksten forsvinder, bassen smører sig ud, og folk råber for at tale sammen. Jeg lydtjekker efter rummet, ikke efter et tal på mixeren.
Publikum er til gengæld det taknemmeligste der findes. De er der for at danse, de venter ikke på at nogen går først, og de har ikke siddet ned i fire timer inden. Til gengæld er de svære at overraske, fordi de kender det nyeste bedre end DJ'en gør.
Derfor spiller jeg meget af det nye, men bygger sættet med fald. Jeg spiller også gerne hardstyle, og jeg kan lade være i de tre kvarter hvor det ikke passer. Begge dele er en del af jobbet.