Pride-fredagsbar for Carlsberg
- Type
- Lounge
- Sted
- København
- Gæster
- 200
- Dato



Hej, jeg hedder Laust Skrudland. Jeg DJ'er til bryllupper, firmafester, fødselsdage og studentergilder, omkring 60 fester om året. Jeg går virkelig op i, at alle kommer ud på gulvet, også dem der siger, at de ikke danser. Her er, hvad der skete den her aften.
200 mennesker til fredagsbar hos Carlsberg i København, klokken 15 til 20. Det var Pride-uge, og det var ikke en dansefest. Det er det sjældent, når nogen lejer en DJ til en fredagsbar — folk har lige afsluttet en uge, og det, de vil, er at snakke med hinanden.
Sådan gik dagen
- 15.00Fredagsbaren åbner
- 17.00Musikbanko, halvanden time
- 18.30Lounge igen
- 20.00Slut, og videre til brylluppet
Klokken 17 var der halvanden times musikbanko, som jeg skulle afvikle sammen med to drag queens. 90 sange havde jeg forberedt til det. Der var to trådløse mikrofoner at holde styr på, jeg skulle skrue ned under talerne og op igen bagefter, og det hele skulle ramme på minuttet.
Så det var ikke bare fem timers lounge. Det var lige så meget en plan, der skulle holde.
Det var nærmest eventplanlægger for musikken frem for fem timer bag pulten.
Resten af tiden er hele opgaven volumen. Den må ikke være for høj, men den skal være høj nok til, at der er stemning — og det må ikke være dansehits. Der var mange internationale med, så det lagde jeg også vægt på i det, jeg spillede. Jeg havde mit eget udstyr med og mit Ableton-lys, som jeg satte til at køre i regnbuefarver, fordi det var Pride. Det var kunden rigtig glad for.
- Disco
- Funk
- Pop lounge
- House lounge
Og lad mig sige det, som det er: det kan godt være lidt stenert at stå og spille lounge i fire-fem timer. Der er ikke den store reaktion på musikken, sådan er den slags aftener. Men det afhænger fuldstændig af arrangementet, og det her var mega hyggeligt. Folk var søde, og jeg blev behandlet sindssygt godt: hvid Monster, pizza og en øl — det er jo Carlsberg.
Carlsberg sagde bagefter, at de gerne vil bruge mig til fremtidige arrangementer, og de holder ret mange fredagsbarer og fester. Det er også derfor, jeg tager den slags: når et firma først booker en DJ til firmaets fredagsbar i København, er det sjældent den sidste gang. Og da jeg havde pakket ned klokken 20, kørte jeg videre til et bryllup i Nordsjælland samme aften.
Skal vi se, om jeres dato er ledig?
Send datoen og et par ord om festen. Så er der svar inden for et døgn: ja eller nej, og hvad det koster.