Til de fleste fødselsdage er den største opgave at få de første ud på gulvet. Gæsterne kender ikke hinanden, og ingen vil være den første. Til en 20 års fødselsdag er den opgave som regel løst på forhånd: selskabet er vennegruppen, studiet og et par stykker hjemmefra.
Det ændrer, hvordan aftenen skal bygges. Jeg behøver ikke bruge den første time på at varme op, og til gengæld skal der være noget tilbage til klokken et. Derfor går jeg bevidst ned i tempo undervejs. Det er ikke en pause, det er det der gør, at festen kan fortsætte bagefter.
Musikken ligger tættest på jeres eget årti, men ikke kun. Det de ældre søskende hørte, kan næsten alle synge med på, og det er ofte dér aftenens største øjeblik ligger.