Til en 50 års fødselsdag går der som regel fire timer, før der bliver danset. Der er taler, der er indslag, og der er en dessert, ingen havde regnet med tog en halv time. Det er ikke et problem, man skal løse ved at skrue op klokken 21. Det er en rytme, aftenen skal bygges efter.
Det, der får et selskab op fra bordene, er ikke lydstyrke. Det er timingen: at det første nummer kommer, når bordene er ryddet og ikke før, og at det er et nummer, hele lokalet kender. Derfor spørger jeg altid, hvornår middagen realistisk er slut, ikke hvornår den står i programmet.
Musikalsk ligger tyngden i halvfemserne, fordi det var dér en 50-årig var teenager og i starten af 20'erne. Men et forsamlingshus fyldt med gæster rummer altid nogen, der er ti år yngre eller ældre, og de skal også kunne være der.