En 30 års fødselsdag er sjældent én vennegruppe. Det er vennerne fra studiet, kollegerne fra det job man har haft i tre år, og familien. De kender fødselaren, men ikke hinanden, og folk går ikke ud på et gulv foran fremmede.
Derfor bruger jeg den første halve time på noget, der ikke ligner en fest endnu: lavere tempo, genkendelige numre, lyden et hak nede. Det virker som spildtid, og det er præcis det modsatte. Går man for hurtigt frem, står gulvet tomt klokken 22, og så er aftenen svær at hente hjem igen.
Den anden ting, der er særlig ved de tredive: en del af gæsterne har små børn og en barnepige derhjemme. Aftenen topper som regel tidligere end til en 20 års, og det planlægger vi efter i stedet for at blive overraskede over det.