En 60 års fødselsdag er sjældent én fest. Først er der en middag, hvor musikken skal ligge under samtalen og lyden være lav nok til, at bordet kan snakke sammen. Så er der en time, hvor børnebørnene stadig er vågne, og hvor der bliver danset til noget, de kender. Og til sidst er der aftenen, fødselaren selv kom for.
De tre kapitler går ikke i hinandens vej, hvis rækkefølgen er aftalt. Det gør de, hvis der bliver skruet op for tidligt. Så går den ældste del af selskabet hjem, mens der stadig er tre timer tilbage.
Musikalsk ligger tyngden sidst på aftenen i disco og firserpop, fordi det var dér fødselaren var teenager og i starten af 20'erne. Men det er et udgangspunkt fra erfaring, ikke et program. Vil selskabet noget helt andet, spiller jeg det.